Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1850 til første halvdel af 1870-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 • Videnskabernes literatur.
om kildevandet i Kongshavn ved Kristiania («Kongs Kilde-Vand»)
mellem Stadsfysikus i Kristiania, Johan Christopher Lincke og apothekeren i
Frederiksstad, Andreas Thue.
Norske, som havde behov for og raad til at søge badekure, var
udelukkende henvist til udlandet. Det første skrift af balneologisk
indhold i vor literatur i dette aarhundrede er: P. C. Winther:
«Veiledning for Kur gjæster, der ville besøge de bøhmiske
Vandkuranstalter», Frederikshald 1852. Medet forord af A. C.
Conradi. Dediceret til Peder Anker. PETER CHRISTIAN WINTHER (født
1813, *{* 1883) var korpslæge og bosat i Frederikshald.
Det første kurmæssig anlagte badested i Norge var det l 1835
aabnede søbad ved Moss («Sø bade t ved Moss», «Eyr», lode bind
1835). En kurberetning fra samme, «Søbadet ved Moss i
Sommeren 1836», af den i Moss boende forhenværende distriktslæge
J. C. Reimer, er trykt i «Eyr», ute bind, 2det hefte 1836 (cfr.
«Forhandlinger i Lægeforeningen i Christiania 1836» i «Eyr», ute bind
1836) og en lignende kortere for 1837, ibid. 3die hefte 1837. Moss
viste sig snart som badested ikke udviklingsdygtigt og blev sat i
skyggen af de andre efterhaanden anlagte badeanstalter af samme art.
Det første kurmæssig anlagte mineralbad i Norge var Eidsvold.
Dets begyndelse knytter sig som bekjendt til Henrik Wergelands navn.
Han var, hedder det, paa sine botaniske exkursioner bleven
opmærksom paa jernkilden og havde i 1834 talt derom bl. a. med sin frænde
lektor i chemi J. Thaulow. Professor i bergvidenskab I, Esmark havde
samme aar chemisk undersøgt kilden. I «Morgenbladet» for gde
september 1835 staar en opsats, «Sundhedskilden i Eidsvold»,
som, ifølge H. Lassens fortegnelse over Wergelands forfatterskab i gåe
bind af hans samlede skrifter, er af Wergeland. Han paaberaaber sig
her Esmarks analyse, hvorved vandet «er befunden at staa ved Siden i
Gehalt af de bedste svenske. Da disse jevnligen besøges herfra, tør
en saadan Anbefaling antages ikke at sige saa lidet, eller dog omtrent
det, at man ikke maa gaa over Bækken for at hente Vand». Kilden
begyndte nu at blive søgt. Thaulow gav i «Den Constitutionelle» for 23de
mai 1841 en anbefalende beskrivelse: «Om Sundhedsbrønden i
Eidsvold», og C. Boeck oplæste i «Lægeforeningen i Christiania» samme
aar en «Notits angaaende Mineralbadet i
Eidsvoldsbak-ken», som er indført i «Norsk Magazin for Lægevidenskaben», 2det
bind 1841, og som indeholder en nærmere prøvelse af Esmarks og
Thaulows analyser. Den sidste offentliggjorde i 1845 i *Nyt Magazin
for Naturvidenskaberne», 4de bind, en gjentagen nøiagtig undersøgelse.
«Lægeforeningen i Christiania» havde imidlertid sat sig i bevægelse for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
