- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
5

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - I. Min første Omgivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sædekorn inddrak her de første Solstraaler.
Naturen havde givet mig et blødt, fromt Sind, men
den gode Moder lod mig mærke det, lærte mig mine
virkelige og indbildte Fortrinligheder, tænkte slet ikke
paa, at det gaaer med Barnets Uskyldighed, som
med Basilisken: den maa døe, naar den faaer sig selv
at see.

Capucinermunken Fra Martino var min
Moders Skriftefader, og til ham fortalte hun, hvilket
fromt Barn jeg var; jeg kunde ogsaa smukt mine
Bønner udenad, skjøndt jeg ikke forstod en eneste af
dem; han holdt meget af mig og gav mig et Billede
med Madonna, som græd store Taarer, der, som en
Regn, faldt ned i de brændende Helvedsluer, hvor de
Fordømte grebe efter denne Lædskedrik. Han tog
mig ogsaa engang hjem med i Klosteret, hvor de
aabne Søilegange, der i en Qvadrat omslutte den
lille Kartoffelhave med de to Cypresser og
Orangetræet, ret gjorde et dybt Indtryk paa mig. Side
ved Side hang i den aabne Gang gamle Portraiter
af de afdøde Munke, og paa hver Dør til Cellerne
var klistret Billeder af Martyrhistorien, hvilke jeg
betragtede med samme hellige Følelse, som siden
Raphaels øg Andrea del Sartos Mesterværker.

„Du er jo en rask Dreng!" sagde han, „nu
skal Du see de Døde." Herpaa aabnede han en lille
Dør til et Galeri, nogle Trappetrin dybere end
Søilegangen; vi traadte derned, og nu saae jeg rundt
om mig Dødninghoved ved Dødninghoved, stillede
saaledes paa hinanden, at de dannede Vægge, og
derved flere Capeller. Der var ordenlige Nicher, og i
disse sad hele Skeletter af de anseeligste Munke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free