Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - I. Min første Omgivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derimod kunde min Moder Intet svare og
sukkede dybt over den stakkels unge Mand; jeg begyndte
at græde, thi jeg syntes, at det dog var en blodig
Synd, at han skulde brændes evigt, han, som var
saa god, og som tegnede mig saa smukke Billeder.
En tredie Person, der spillede en stor Rolle
i mit Barndomsliv, var Onkel Peppo, almindeligt
kaldet „onde Peppo", eller ogsaa „Kongen paa den
spanske Trappe"[1], hvor han daglig havde sin
Residens. Født med to visne Been, der laae korslagte
under ham, havde han, fra sin tidligste Barndom,
faaet en forunderlig Færdighed i at skyde sig frem
paa Hænderne; disse stak han ind under en Rem,
der holdt et løst Bræt, og ved Hjelp af dette kunde
han næsten komme ligesaa hurtigt frem, som enhver
Anden paa sunde, stærke Been. Daglig sad han, som
sagt, paa den spanske Trappe, tiggede vel aldrig, men
raabte med et sledsk Griin: „bon giorno!“ til alle
Forbigaaende, og det endog efter at Solen var nede.
Min Moder holdt heller ikke meget af ham, ja
skammede sig endog over Slægtskabet, men for min Skyld,
sagde hun ofte til mig, holdt hun Venskab med ham.
Han havde det paa Kistebunden, vi Andre skulde lede
efter, og naar jeg holdt mig gode Venner med ham,
var jeg den Eneste, der kunde arve, gav han det ikke
til Kirken. Han havde ogsaa, paa sin Maade, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
