- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
11

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - I. Min første Omgivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man hørte efter, hvor smukt jeg sang; idet jeg tænkte
saaledes, følte jeg tillige en brændende Anger derover,
var bange for, at hun skulde vredes paa mig, og
bad da ret uskyldigt, at hun vilde see til mig stakkels
Barn.

Sangen om Aftenen var saaledes det eneste
Foreningspunkt mellem mig og de andre Børn. Jeg
levede stille, ganske i min egen selvskabte
Drømmeverden, kunde hele Timer ligge paa Ryggen med
Ansigtet mod det aabne Vindue, og see paa den
forunderlige, deilige blaa Luft, Italien eier, det sære
Farvespil ved Solens Nedgang, naar Skyerne hang
med et violfarvet Skjær paa den guldgule Grund.
Tidt ønskede jeg at kunne flyve der langt ud over
Qvirinalet og Husene til de store Pinier, der stode,
som sorte Skyggebilleder paa den ildrøde Horizont.
Et ganske modsat Syn havde jeg til den anden Side
fra vort Værelse; der laae vor og Naboens Gaarde,
hver kun et lille snevert Rum, indeklemt af de høie
Huse og næsten tillukket for oven ved de store
Træaltaner. Midt i hver Gaard var en muret Brønd,
og Pladsen mellem disse og Husenes Vægge var ikke
større, end at kun eet Menneske kunde gaae rundt
om; ovenfra saae jeg saaledes egentligt kun ned i
to dybe Brønde; de vare ganske overvoxede med det
fine Grønne, vi kalde Venushaar; dybest nede tabte
det sig i et Mørke. Det var, som kunde jeg see
dybt ind i Jorden, hvor da min Phantasie skabte sig
de sælsomste Billeder; imidlertid pyntede min Moder
Vinduet med et stort Riis, for at jeg kunde see,
hvilke Frugter der voxede mig her, om jeg ikke faldt
ud og druknede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free