Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - II. Besøget i Katakomberne. Jeg bliver Chordreng. Det nydelige Englebarn. Improvisatoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han havde ladet mig folde Hænderne og see op i
Veiret. Lyset var halvt ndbrændt, men der laae et
heelt ved Siden af, desuden havde han Svamp og
Fyrtøi, før at kunne tænde igjen, om det pludseligt
sluktes.
Min Phantasie skabte tusinde forunderlige
Gjenstande i de uendelige Gange, der aabnede sig, for kun
at vise et uhyre Mørke. Alt var ganske stille, kun
de nedfaldende Vanddraaber gave en eensformig Lyd.
Medens jeg saaledes sad i mine egne Tanker, blev
jeg pludselig forskrækket over min Ven, Maleren, der
gav et forunderligt Suk og sprang omkring, men
altid paa samme Plet. Hvert øieblik bøiede han sig
ned til Jorden, som om han vilde gribe Noget; nu
tændte han det større Lys og søgte rundt om; da
blev jeg bange over hans sære Væsen og reiste mig
grædende op.
„For Guds Skyld, bliv siddende, Barn!" sagde
han, „for Gud i Himlens Skyld!" og nu stirrede
han igjen paa Jorden.
„Jeg vil op!" skreg jeg, „jeg vil ikke være
hernede!" Nu tog jeg ham i Haanden og vilde trække
ham med.
„Barn, Barn! Du er en herlig Dreng! jeg skal
give Dig Billeder og Kager; der har Du Skillinger!"
og nu tog han sin Pung op af Lommen og gav
mig Alt, hvad der var deri; men jeg følte, at hans
Haand var iiskold, og at han skjælvede; da blev jeg
endnu mere urolig og raabte paa min Moder, men
saa greb han mig heftigt i Skulderen, ruskede mig
stærkt og sagde: „jeg prygler Dig, er Du ikke rolig!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
