- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
17

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - II. Besøget i Katakomberne. Jeg bliver Chordreng. Det nydelige Englebarn. Improvisatoren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det, da hun hørte det, og han fik aldrig mere Lov
til at tage mig med sig. Fra Martino sagde
ogsaa, at det var ene for min Skyld, vi vare reddede,
at det var mig, som Madonna havde rakt Traaden,
mig og ikke Kjætteren Federigo, at jeg var et godt,
fromt Barn, og maatte aldrig glemme hendes
Mildhed og Naade. Dette og nogle Bekjendtes spøgende
Yttring, at jeg var født til Geistlig, da jeg slet ikke,
paa min Moder nær, kunde lide Fruentimmerne,
bestemte hende til, at jeg skulde være en Kirkens Tjener.
Jeg veed ikke selv, men ethvert Fruentimmer havde
mig noget Ubehageligt, og da jeg ret naivt udtalte
det, blev jeg drillet af alle de Piger og Koner, der
kom til min Moder. Alle vilde de kysse mig. Især var
der en Bondepige Mariuccia, som ved denne Spøg
tidt bragte mig Taarer i Øinene. Hun var særdeles
livlig og overgiven, levede af at være Model og gik
derfor altid i smukke, brogede Klæder, med et stort,
hvidt Liin over Haaret. Tidt sad hun for Federigo,
kom ogsaa til min Moder og fortalte mig da altid,
at hun var min Brud og jeg hendes lille Brudgom,
som maatte og skulde give hende et Kys; jeg vilde
nu aldrig, men saa tvang hun mig med Magt. Da
jeg engang, som hun sagde, græd ret barnagtigt, var
et Pattebarn, skulde ogsaa patte ligesom de andre
Smaa, flygtede jeg ud paa Trappen, men hun fik
mig fat, holdt mig med sine Knæe, og knugede mit
Hoved, som jeg med Afsky vendte bort, meer og meer
fast mod sit Bryst. Jeg rev Sølvpilen af hendes
Haar, der faldt tykt ned over mig og hendes blottede
Skulder. Min Moder stod i Krogen, loe og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free