Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - II. Besøget i Katakomberne. Jeg bliver Chordreng. Det nydelige Englebarn. Improvisatoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med den fæle Drage[1], saaledes som Maleren har
fremstillet det, og gjorde mig mange forunderlige
Tanker ved de paa Gulvet udhuggede
Dødninghoveder, med de grønne Vedbendkrandse om Panderne.
Allehelgens Fest var jeg med nede i
Dødningcapellerne, hvor Fra Martino havde ført mig ind,
da jeg første Gang var med ham i Klosteret. Alle
Munkene sang Sjælemesser, og jeg med to
jævnaldrende Drenge svingede Røgelsekar foran det store
Alter af Dødninghoveder. Man havde sat Lys i
de af Knogler dannede Lysekroner, Munkeskeletterne
havde faaet nye Blomsterkrandse om Panden og en
frisk Bouquet i Haanden. — Mange Mennesker vare,
som sædvanligt, strømmede til; de knælede, og
Sangerne istemte det høitidelige Miserere. Længe saae
jeg paa de hvidgule Dødninghoveder og
Røgelsedampen, der i sælsomme Skikkelser bølgede mellem
dem og mig; da begyndte Alt at bevæge sig for mine
Øine, det var, som saae jeg det Hele gjennem en
stærk Regnbue, det ringede for mine Øren, som
tusinde Kirkeklokker, jeg syntes at seile hen ad en
Strøm, det var usigeligt deiligt — Mere veed jeg
ikke. Bevidstheden forlod mig, jeg var besvimet.
Den tunge Luft af Menneskemassen og min
ophidsede Phantasie bevirkede min Afmagt. Da jeg
kom til mig selv igjen, laae jeg i Fra Martinos
Skjød under Orangetræet i Klosterhaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
