Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - II. Besøget i Katakomberne. Jeg bliver Chordreng. Det nydelige Englebarn. Improvisatoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette Sidste grundede jeg meget over, da jeg ikke
forstod det, dog tænkte jeg mig derved en god Engel,
der boede i mig, maaskee ham, der viste mig de smukke
Drømme og al den Deilighed, naar jeg sov. Først
hen i Sommeren bragte et Tilfælde mig til at faae
et klarere Begreb om en Poet og vakte nye Ideer i
min egen Sjæleverden.
Det var meget sjeldent, min Moder gik udenfor
det Qvarteer, hvor vi boede; derfor syntes det mig
en heel Fest, da hun en Eftermiddag sagde, vi skulde
gaae at besøge en Veninde i Trastevere[1]. Jeg
fik Søndagsklæderne paa, og den brogede Silkeklud,
som jeg da pleiede at bære istedenfor Vest, blev med
Knappenaale heftet mig over Brystet under den lille
Trøie, en stor Sløife paa Tørklædet og en broderet
Kasket; jeg var ganske nydelig!
Da vi efter Besøget igjen vendte hjem ad, var
det alt noget sildigt, men deiligt Maaneskin, Luften
frisk og blaa, Cypresserne og Pinierne stode med
forunderlige skarpe Conturer paa de nærliggeude Høie.
Det var en af disse Aftener, hvoraf man i sit Liv
har enkelte, der, uden just at udmærke sig ved nogen
stor Livsbegivenhed, dog i hele sit Farvespil aftrykker
sig paa Psychevingen. Naar jeg siden efter tænker
tilbage paa Tiberfloden, seer jeg stedse Billedet af
den paa hiin Aften; det tykke, gule Vand, som
Maanen skinnede paa, de sorte Muurpiller as den
gamle, ødelagte Bro, der med stærke Skygger ragede
op af Strømmen, hvor det store Møllehjul brusede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
