- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
30

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - III. Blomsterfesten i Genzano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begreber; Alt var prægtigt, selv Foglietten med
Viin var pyntet ud; der sad som Prop i Flasken en
udsprungen Rose. De kyssedes alle Tre, jeg fik
ogsaa et Kys, og maatte tage det, enten jeg vilde
eller ei. Angelina sagde, jeg var saa peen, og min
Moder klappede mig paa Kinden med den ene Haand,
medens hun med den anden pyntede paa mig, trak
Trøien, der var mig for kort, snart ned over
Hænderne, snart igjen op om Hals og Bryst, saaledes
som den skulde sidde.

Efter Bordet ventede os alt en heel Fest, vi
skulde ud at plukke Blomster og Grønt til Krandse.
Gjennem en lav Dør kom vi nu ud i Haven; denne
var kun nogle Alen i Omfang og udgjorde, saa
at sige, kun en eneste Løvhytte. Det tynde Rækværk
foran var forstærket ved de brede, faste Blade af
Aloen, der her groede vildt og dannede et naturligt
Gjerde. Søen laae blikstille dybt i det store, runde
Krater, fra hvilket engang Ilden havde sprudlet mod
Skyen. Vi gik ned ad den amphitheatralske
Bjergside, gjennem de store Vignier og den tætte
Platanskov, hvor Rankerne snoede sig op mellem Trægrenene.
Ovenpaa den anden Skrænt laae Byen Remi og
speilede sig ned i den blaae Sø. Medens vi gik,
bandt vi Krandse; den mørke Oliegreen og det friske
Viinblad blev slynget mellem de vilde Gyldenlakker.
Snart var den blaae, dybtliggende Sø og den klare
Himmel over os skjult af de tætte Grene og
Viinløvet, snart tittede de frem, som udgjorde begge et
eneste uendeligt Blaa. Alt var mig nyt og herligt;
min Sjæl bævede af en stille Lyksalighed. Jeg har
endnu Øieblikke, hvori Erindringen hæver hine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free