- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
33

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - III. Blomsterfesten i Genzano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Den brede Hat," sagde hun, „vil ikke skygge hans
Pande, naar han staaer for Folket, naar hans Taler
lyde som Musik, høiere end Nonnernes Sang bag
Gitteret og stærkere end Tordenen i Albanerbjergene!
Lykkens Stol er høiere end Monte Eavo, hvor dog
Skyen ligger paa Bjerget mellem Faarehjordene!"

Gud!" sukkede min Moder og rystede lidt
vantro, skjøndt hun gjerne gad høre den glimrende
Spaadom. „Han er et fattigt Barn, Madonna veed,
hvorledes det vil gaae ham! Lykkevognen er høiere,
end Albanerbondens Vogn, og Hjulet gaaer rundt,
hvor skal et fattigt Barn komme derop!"

„Har Du seet, hvorledes de to store Hjul paa
Bondens Vogn dreie sig ? Den nederste Sparre bliver
øverst og gaaer saa ned igjen; ved Jorden sætter
Bonden sin Fod ind paa den, og Hjulet, som dreier,
maa løfte ham op, men tidt staaer der en Steen paa
Veien, og saa kan det gaae som en Dands paa
Torvet[1]."

„Og kan jeg ikke komme med paa Lykkevognen?"
sagde min Moder, halvt spøgende, men udstødte i
det Samme et Skrig, thi en uhyre Rovfugl slog ned
tæt ved i Søen, saa Vandet i samme Nu stænkede os
i Ansigtet ved den Kraft, hvormed den slog det rolige
Vandspeil med sine store Vinger. Høit fra Luften
havde den med sit skarpe Blik opdaget en stor Fisk,
der stod ubevægeligt, som et Rør, tæt ved Vandfladen;
med Pilens Flugt greb den sit Bytte, borede de skarpe
Kløer ind i Fiskens Ryg og vilde nu atter hæve sig,




[1] Bønderne stige op paa deres høie Vogne, ved at sætte
Foden ind paa Sparren, idet Hjulet dreier den opad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free