- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
34

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - III. Blomsterfesten i Genzano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men Fisken, som vi kunde see paa det pidskede Vand,
var af en særdeles Størrelse og næsten af lige Kræfter
med sin Fjende; den søgte derfor at drage ham ned
med sig. Fuglens Kløer sad for fast inde i Fiskens
Ryg, til at den kunde slippe sit Bytte, og nu begyndte
der en Kamp mellem dem, hvorved den blikstille Sø
zittrede i store Buer. Snart saae man den glindsende
Ryg as Fisken, snart slog Fuglen de brede Vinger
mod Vandet og syntes at bukke under. Nogle
Minuter varede Kampen. Begge Vingerne laae et
Øieblik stille, udbredte paa Vandet, som hvilede de sig,
med Eet sloge de høit sammen, man hørte et Knæk,
den ene Vinge sank ned, medens den anden pidskede
Vandet til Skum og derpaa forsvandt. Fisken skød
ned til Bunden med sin Fjende, hvor de Begge,
Øieblikket efter, maatte døe.

Tause havde vi Alle seet paa denne Scene; da
min Moder atter vendte sig til de Andre, var
Sybillen borte. Dette, tilligemed den lille Begivenhed,
der, som man vil see, mange Aar efter virkede ind
paa min Skjæbne og saaledes dobbelt prægede sig i
min Erindring, bevirkede, at vi Alle meget hurtigt
og temmelig tause skyndte os hjemad. Mørket syntes
at strømme ud af de tætte Træers Blade, de ildrøde
Aftenskyer skinnede tilbage fra Vandspeilet, Møllehjulet
bruste med eensformige Toner, Alt syntes at have
noget Dæmonisk ved sig. Medens vi gik, hviskede
Angelina sælsomme Ting, hun havde hørt forudsige
af den Gamle, der forstod at koge Gift og
Elskovsdrikke, og nu fortalte hun om den stakkels Teresa i
Olevano, der Dag for Dag svandt hen af Sorg
og Længsel efter den flinke Giuseppe, som var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free