- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
42

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - IV. Onkel Peppo. Natten i Colossæum. Afskeden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

romerske Senat vidste nok at skaffe en ærlig Mand
Ret! og saaledes, udeu at jeg vilde det, trak han mig
med ud af Døren, hvør en laset Dreng høldt hans
^Esel; thi til støre Tonre, og naar det gjaldt
Hast-værk, kastede han Haandbrætterne og knugede de visne
Been sast til ^Eselet; det og han var saaledes eet
Legeme. Mig tog han soran sig paa Dyret, Drengen
gav det et Pus, og saa galoperede vi afsted, medens
han paa sin Maade kjælede for mig.

„Seer Dn, mit Barn!" sagde han, „er det ^kke
et deiligt ^Esel! og flyve kan det, flyve som en
Vedde-løber gjennem Eørsø. Dn skal saae det godt hos
mig, som en Gndsengel, min egen slanke Dreng!"
og nu snlgte tusinde Eder og Forbandelser over
Mariuccia.

„Hvor har Du stjaalet det smukke Barn!"
spurgte haus Bekjendte ham, idet vi rede forbi, og
saa blev da min Historie sortalt og gjentagen næsten
ved hvert Hjorne. Konen, som solgte Vand med
Eitronskaller i, gav os ogsaa sor den lange
Fortæl-ling et heelt Glas til at dele, øg sørærede mig en
Piniefrugt til at tage med, thi Kjærnerne vare alle
børte. Før vi naaede uuder Tag var Sølen alt
nede. Ieg talte ikke et ^rd, men trykkede Hænderne
før Ansigtet øg græd. I et lille Lukaf, ved Siden
af det støre Kammer, viste han mig i Krøgen et Lag
af Maisblade, eller rettere af Hylsteret øm denne
Frugt; der skulde jeg søve, sulten kunde jeg jø ikke
være, sagde han, øg tørstig ikke heller; vi havde jø
drukket det deilige Glas Eitrøuvand; han klappede
mig paa Kinden øg viste da det hæslige Smiil, søm
altid havde skræmmet mig. Ru spurgte hau mig ud,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free