Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - IV. Onkel Peppo. Natten i Colossæum. Afskeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blaae Luft, saa jeg blev endnu æugsteligere. I
Græsset, mellem omstyrtede Søiler øg Marmørgruus,
laae nøgle Køer, et Munlæsel græssede, det var mig
eu Slags Trøst, her vare døg Levende, søm ikke vilde
gjøre mig Førtræd.
Det var næsten søm Dag i det klare Maanelys ;
hver Gjenstand viste sig tydeligt, jeg hørte Røgen
komme; om det var mig, de søgte? I min Angst
tyede jeg ind i det kæmpestore Eolossænm, der laae,
som et heelt Fjeldparti, soran mig. Ieg stod i den
dobbelte Buegang, der heel og stor, søm var den
snldendt igaar, strækker sig om den halve Bygning;
her var ganske morkt og iisnende koldt. Ieg gik nogle
Skridt fremad mellem Eolonnerne, men sagte, ganske
sagte, thi Lyden as mine Fodtrin gjorde mig mere
angst ; jeg saae en Ild antændt paa Iorden og knnde
soran den kjende omridsene as tre menneskelige
Skik-kelser; var det Bonder, som her havde valgt sig
Ratte-leie, for ei at ride ved Rattetid over den øde
Eam-pagne? Var det maaskee Søldaterne, der havde Vagt
i Eøløssæum, eller endogsaa Røvere? Ieg syntes at
høre deres Vaaben klirre øg trak mig derfør sagte
tilbage, hvor de høie Piller staae nden anden
Hvæl-ving end den, Bnske øg Slyngplanter danne.
Sæl-sømme Slagskygger saldt i Maaneskinnet paa de høie
Mure; ^vadersteuene, gledne ud as deres
regelmæs-sige Sammensætning øg begroede med Eviggrønt, saae
ud, søm de vilde styrte ned øg kun endnu hang fast
ved de tætte Ranker.
^ppe i den mellemste Søilegang gik Folk, sikkert
Reisende, der sildigt i det smukke Maaneskin besaae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
