- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
79

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - VII. Skolelivet. Habbas Dahdah. Divina commedia. Senatorens Brodersøn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ieg saae denne Lust, altid sort, som ørkenens
Sand, der hvirvler i Stormen, Adams Sæd salde,
lig Høstens Blade, mens jamrende Aander hylede i

Lnftstrømmen. Men Taarer trængte mig i Oiet ved
Synet as de ædle Støre, der, udeelagtige i Ehristeu-

dømmen, her sandt et Opholdssted. Homer, So-

crates, Brutus, Virgil og Flere as Oldtideus
Bedste og ^Edleste, her altid sjeruede fra Paradiset.

Det var mig ikke uok, at Daute havde gjort det
saa hyggeligt og godt, som det i Helved knnde være,

Tilværelsen var dog en Iammer uden Ovaler, en
haabløs Længsel;^ de hørte dog til Fordømmelsens

Rige, indeslnttedes as de dybe Helvedssnmpe, hvor
Fordømtes Snk skød Boble ved Boble i Gist og
Pestdamp. Hvorsor knnde ikke Ehristns, da hau
nedsoer til Helvede og atter opsteg til Faderens høire
Haand, tage Alle med sig sra Længselens Dal?
Kunoe Kjærligheden vælge mellem lige Ulykkelige?
Ieg glemte saa ganske^ at det Hele var en Digtning.
Til mit Hjerte naaede de dybe Snk sra den sydende
Begsø; jeg saae den, saae Simønisternes Hær, hvør
de dnkkede øp, øg Dæmønerne da stak dem med den
skarpe Førk. De levende Skildringer asprægede sig
dybt i min Sjæl, de blandede sig i mine Ideer øm
Dagen, i mine Drømme øm Ratten. Tidt, naar jeg
søv, hørte man mig raabe. ^^ ^tar^
^at^ ! ^ man trøede^ at jeg havde Ansægtelser
as Djævelen, øg det var Reminiscentser, jeg gjentøg,
as hvad jeg havde læst. I Undervisningstimerne var
jeg adspredt, tusinde Ideer trængte ind paa mig^
Med den bedste Villie knnde jeg ikke sørjage dem.
„Hvør er Du henne? Antonio!" spurgte man, øg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free