Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - VII. Skolelivet. Habbas Dahdah. Divina commedia. Senatorens Brodersøn - VIII. Et kjært og ett ukjært Møde. Den lille Abbedisse. Den gamle Jøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
mange, der er skrækkelige Hiater, og sem og tyve
Gange har han Ordet ligesom om Digtet
blev cir^a ved at gjentage dette Ord. Følelse øg
Følelse! det er slet ikke den, der gjør Digteren. Al
denne Fæglen med Phantasien, saa er man her, saa
er man der! Heller ikke Tanken er det, nei,
Besin-digheden, den gyldne Besindighed! Digteren maa
ikke lade sig henrive af sit Støs! kold, iiskold skal
han være, sønderlemme sit Hjertes Barn øg see,
hvorledes det staaer tll i de enkelte Dele; kun da
sremstaaer et sandt Konstværk. Ikke med denne Iagen,
denne Iadsken, dette Begeistringsvæsen! Saa sætte
de en Krands paa slig en Dreng! Prygl sknlde han
have sor sine historiske Feil, sine Hiater, sine
Iam-merligheder! Ieg har ærgret mig! og det taaler min
Eonstitntion ikke; den asskyelige Bernardo !" Det var
omtrent Habbas Dahdahs Lovtale.
^III.
Et k^rt og et nk^rt Møde Den lille Abbedisse.
Den gamle Jøde.
Vi savnede Alle den vilde, overgivne Bernardo,
og Ingen savnede ham mere, end jeg; der blev en
Tomhed rundt om, syntes jeg; mine Bøger vare mig
ikke nok, i min Sjæl klang Dissonanser, jeg ikke selv
mægtede at løse, Mnsik alene bragte øieblikkelig
Har-monie; i Tonernes Verden fik mit Liv og min hele
Stræben først Klarhed, her fandt jeg Mere, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
