- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
109

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - X. Et Aar fremad. Det romerske Carneval. Sangerinden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 09

lævne Gang, langt mere før mig, end at det gjørde
mig de tølv Maaneder ældre. Det var en Art
Mellemact i mit Livs Drama.

Sjeldent saae jeg Bernardø, øg mødtes vi, var
han vel den lystige, raske Ungersvend, han pleiede at
være, men sørtrølig, søm før, syntes han mig slet
ikke; det kølde, sørnemme Blik tittede srem bag
Ven-skabs Maske; det sørstemte og bedrøvede mig; spørge,
hvorledes det gik hans Kjærlighed, havde jeg ikke
Mød til.

Ret øste køm jeg i Børghesernes Palads og
sandt hos Eccellenza, Fabiani og Francesca et sandt
Hjem, dog oste Anledning til dyb Smerte. Min
Sjæl var opsyldt as Taknemmelighed for Alt,
hvad jeg skyldte dem Alle her, hvert alvorligt Blik
kastede da stra^ Skygge over min Livslyst.
Fran-cesca roste mine gode Egenskaber, men vilde nn
ogsaa suldkommengjøre mig; min Holdning, Maaden,
jeg ndtrykte mig paa, mødte hendes Kritik, øg den
var streng, vislnøk sør streng; tidt bragte den mig
Taarer i linene, skjøndt jeg var alt et størt
sekten-aars Menneske. Den gamle Eccellenza, søm havde
kaldt mig sra Dømenicas Hytte til sit prægtige Hjem,
var mig endnn hjertensgod, som sørste Gang vi
mødtes, men ogsaa han havde Signoras
^pdragel-sesmaade med mig. Hans store Interesse sor
Plan-ter og sjeldne Vægter deelte jeg ikke nok, og han
kaldte det Mangel paa Lyst til det Grundige. Mit
eget Ieg, sandt han, beskæstigede mig sor meget; jeg
gik ham ikke nok udensor mig selv, lod ikke Aandens
Radier skære den store Verdens Eirkel. „Husk, min
Son," vedblev han da, „at Bladet, der kuu ruller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free