Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XI. Bernardo som deus ex machina. La Pruova d'un opera seria. Min første Improvisation. Den sidste Carnevalsdag - XII. Fasten. Allegris Misserere i det sixtinske Capel. Besøget hos Bernardo. Annunziata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogle Slaver i deres hvide Klædning med de brede,
blaae Striber og seiede Eonsetti bort, der som Hagl
laae paa Gaden; en nssel Hest, med sit Høknippe
bnndet ved Siden, hvillet den aad as, trak den lille
Karre, hvøru Feieskarnet samledes. En Vettnrin
holdt foran et Hnns, belæssede sin Karreet ovenpaa
med Kasser og ^Esker, trak en stor Maatte hen over
den hele Bygning og snørede nn Iernkjæderne fast,
næsten ind i Læderet af de mange Kofferter bag paa.
Fra en Sidegade kom en lignende bepakket Karreet.
Alle droge bort. Det gik til Reapel eller Florents.
Rom skulde væ^e død i fem lange Uger, fra
Aske-onsdag til Paaske.
^II.
hasten. Allegro Miserere i det sirtinske Capel.
Besøget hos Bernardø. Annnnziata.
Stille og dræbende lang gled Dagen hen; Tanken
opførte og gjengav mig Earnevalets Sknespil, mit eget
Livs ftore Begivenhed, hvori Annnnziata spillede
Hoved-rollen. Men Dag sor Dag tiltog Eenssormigheden
og denne Gravstilhed rnndt om. Ieg folte en Tomhed,
som mine Bøger ikke knnde ndsylde. Bernardø havde
sør været mit Alt, nn var det, som der laae en Kløst
imellem øs, jeg sølte mig tvnngen i hans Rærhed, og
meer og meer blev det mig klart, at det var Annnnziala,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
