- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
153

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XII. Fasten. Allegris Misserere i det sixtinske Capel. Besøget hos Bernardo. Annunziata

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

der elle og alene beskæftigede mig. Oieblikke var jeg
lyksalig ved denne Følelse. Men der kom Timer, der
kom Rætler, hvori jeg tænkte paa Bernardo, som
t^d-ligere end jeg havde elsket hende; ham var det jo ogsaa,
der havde sort mig til hende ; ham havde jeg sorsikkret,
at det var Benndring og intet Mere, jeg sølte sør
hende; ham, min eneste Ven, ham, jeg saa tidt havde
sorsikkret om mit Hjertes Trøsasthed, mod ham var
jeg salsk og ond. Da brændte Angerens Braad i
mit Hjerte, men Tanken knude dog ikke løsrive
sig sra Annnnziata. Enhver Erindring øm hende,
mine gladeste endtes Timer, tilsmiilte mig den dybesle
Veemod. Saaledes betragte vi det livsskjønne,
smi-lende Billede as en kjær Død, øg jø mere levende,
jø venligere del smiler, des stærkere Veemød griber
øs. Livets støre Kampe, man saa øste i Skølen
havde talt til mig øm, øg søm jeg da trøede beskød
i Vanskeligheden med en Lectie, eller Uvillie øver ell
Lærers Urimelighed, følte jeg nn først begynde.
Bnrde jeg ikke nedkæmpe denne Lidenfkab, der var
vakt høs mig^ da vilde min førrige Rø vift indtræde.
Til hvad knnde øgsaa denne Kjærlighed lede?
Annnnziata stød høit i sin Knnst, døg vilde Verden
førdømme mig, øm jeg førlød min Stilling øg snlgte
hende; Madønna selv vilde vredes, til hendes Priis
var jeg sødt øg øpdraget; Bernard ø maatte aldrig
kllnne tilgive mig, øg jeg vidske jø slet ikke, øm
Annnnziaka elskede mig. Dette var mig i Grnnden
den bittreste Tanke Førg^eves kastede jeg mig i
virken sør Madønnas Billede, sørgjeves bad jeg
hende styrke min Sjæl i min støre Kamp, selv her
steg min Synd, Madønna lignede mig Annnnziata;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free