- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
173

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIII. Billedgaleriet. Nøiere Forklaring. Paaskefesten. Min Skjebnes Vendepunkt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

land og der kjendt Forældrene, været den Eneste, som
tog sig af hende; at hnn siden, endnu som Barm,
var kommen tilbage til sit Fødeland til en Dame,
som nddannede hendes Stemme og dramatiske Talent.
En Mand as stor Indflydelse havde forelsket fig i det
smukke Barn, hendes Kulde mod ham havde vakt
Bitterhed og Esterstræbelse. Den Gamle syntes ikke
at turde berøre det hemmelighedsfulde Slør, der nu
bedækkede disfe Rædsler. Annnnziatas Liv havde
været i Fare, hemmeligt var huu flygtet til Italien,
hvor hnn i Rom, hos den gamle Pleiefader i
Iøde-gvarteret, neppe vilde blive søgt. Det var knn
halv-andet Aar siden; i den Tid var det, hnn maatte have
seet Bernardo, skjenket ham Vinen, som han havde
talt saameget om. Hvor nforsigtig fandt jeg ikke,
hun havde været, at vise sig saaledes sor en Fremmed,
idet huu i enhver saadan knnde vente en leiet Morder.
Dog, hnn vidste jo, Bernardo ikke var en saadan,
hnn havde jo kuu hørt Lovtaler om hans Raskhed,
hans ædle Væsen. Kort ester erfarede de, at hendes
Forfølger var død; hnn fløi derfor ud, begeiftret for
fiu hellige Knnft, og henrykkede Folket ved den og
fin Skjønhed. Den gamle Dame fulgte med heude
til Reapel, saae hende samle de førfte Lanrbær øg
havde nu ikke førladt heude. „Ia, huu er øgsaa en
Gndsengel," sagde den veltalende Gamle; „from er

hnn i fin Tro, som en Ovinde bør være det, vg
Før-stand har hnn, søm man kan ønske, det bedste Hjerte

maa eie den."

Da jeg sørlød Hnset, lød just Glædesskuddeue.

I alle Gader, paa Pladsene, sra Altaner øg Vindner
skød man med smaa Kanøner og Pistoler, som Tegn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free