- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
211

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - I. De pontinske Sumpe. Terracina. En gammel Bekjendt. Fra Diavolos Fødeby. Orangehaven ved Mola di Gaeta. Den neapolitanske Signora. Neapel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^II

komberne med, og som sorærede mig sit smnkke
Sølv-nhr, tegnede mig de deilige Billeder.

Passet var rigtigt, øg Grændsesøldaterne indsaae
det døbbelt, da han stak dem en Paølø i Haanden,
før at de ikke sknlde trække os Tiden nd.

Saasnart vi vare ndensor, gav jeg mig tilkjende
sor ham; han var virkelig Den, jeg troede, vor
danske Federigo, som havde boet hos min Moder.
Han yttrede en levende Glæde ved at gjenkjende mig,
kaldte mig endogsaa sin lille Antonio; der var
tnsinde Ting at spørge om og meddele hinanden
gjensidig. Min sorrige Rabo i Eabrioletten fik han
til at skifte Plads med fig, og nn sad vi sammen;
endnn engang trykkede han mine Hænder, loe og
spøgte.

Ieg fortalte ham i faa Træk mine
Livsbegiven-heder, fra jeg var i Domenicas Hytte, til jeg blev
Abbate, gjorde faa et Spring fremad, nden at berøre
de sidste Begivenheder, og endte med den korte
Sæt-ning. Rn reiser jeg til Reapel.

Han erindrede godt Løstet, han gav mig, da vi
i Eampagnen saae hinanden sidste Gang, at hente
mig en Dag ind til Rom, men kort ester nødte et
Brev, sra hans Fædreland, ham til at reise den
lange Vei hjem, saa at han ikke mere fik mig at fee.
I Hjemmet blev hans Kjærlighed til Italien med
hvert Aar ftærkere, den drev ham nn anden Gang
nd. „Og nn nyder jeg først Alt," sagde han,
„drik-ker ret Lllsten i ftøre Drag øg kjender igjen hver
Plet, hvor jeg før har været. Her vinker nlig mit
Hjertes Fædreland, her er Farver, her er Former.
Italien er et Velsignelsens Fyldehorn."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free