Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - II. Smerte og Trøst. Nærmere Bekjendtskab med Signora. Professoren. Brevet. Missforstod jag hende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„En mnnter Kone!" sagde Manden og tilsøiede
„smuk, ret smnk, Hr. Abbate!"
„Meget smuk!" svarede jeg høfligt, øg saa vare
vi, Himlen maa vide hvorledes, inde i de etrnriske
Vaser. Han tilbød sig at være min Gnide i Mnseø
Børbønicø og udviklede mig nu, hvilke Mestere de
havde været, som havde malet disse skjøre Skatte,
paa hvilke hver Liuie bidrager til Figurerues
Skjøu-hed i Udtryk øg Stilling; og det maatte males,
me-dens Leret var vaadt, Intet knnde slettes nd igjen,
hver Streg, der engang var sat, maatte blive.
„Er De endnn inde i den Historie?" spurgte
Santa, idet huu atter kom til. „Fortsættelsen
sølger!" raabte hnn leende, trak mig bort fra den
Lærde og hviskede halv hoit. „Lad Dem dog ikke
genere as min Mand! — Munter skal De være,
Lystigheden skal De tage Deel i; jeg vil helbrede
Dem, sortælle skal De mig, hvad De har seet,
hort øg nydt!"
Ieg sørtalte, hvør godt jeg ^syntes om Reapel,
sortalte, hvad der laae mig nærmest, en lille
Van-dring, jeg denne Estermiddag havde gjort gjennem
Posilippogrotten, udeusor hvilken jeg i den tætte
Viinskov havde sundet Resterne as en lille Kirke
for-vandlet til Bolig for en Familie; de venlige Børn
øg den smukke Køne, søm skjenkede mig Vinen,
havde ret bidraget til at gjøre det endnu mere
rø-mantisk.
„De har altsaa gjørt Bekjendtskab^?" sagde huu
leeude øg hævede Pegefingeren. „Raa, det er jø ikke
at blive førlegeu øver, i Deres Alder lader Hjertet
sig ikke uøie med en Fasteprædiken."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
