Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - II. Smerte og Trøst. Nærmere Bekjendtskab med Signora. Professoren. Brevet. Missforstod jag hende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^30
aldrig blive forelsket i slig en Skabning, jeg maatte
jø frygte, huu gik itu ved den førfte Omfavnelse."
Hnn frk mig til at smil^, øg det var maaskee
ogsaa Hensigten dermed, tænkte jeg. Annuuziatas
Talent, Forstand og ubesmittede Hjerte lod hun
vederfares Ret.
I de sidste Astener havde jeg, grebet as den nye
Ratnrs Skjønhed øm mig øg min egen e^alterede
Tilstand, skrevet nogle smaa Digte. Tasso i
Fængsel, Tiggermnnken, og endnu et lille lyrisk,
sygeligt Udbrud, der saa gauske udaaudede min
nlykke-lige Kjærlighed, den knnste Billedverden, der
svøm-mede i min Sjæl. Ieg begyndte at læse dem før
Santa; men midt i det Første overvældede mig saa
ganske min Følelse, den jeg havde ndtalt, at jeg brast
i Graad; da trykkede hnn mig i Haanden øg græd
med, ved disse Taarer havde hnn buudet mig for
evig. — Hendes Huus var mig et Hjem, jeg ordenlig
længtes efter de Timer, jeg knnde igjen tale med
hende; hendes Lnne, de komifke Indfald, hnn saa oste
kom med, fik mig tidt til at lee, skjøndt jeg maatte
føle, hvør ganske anderledes Annnnziatas Vid øg
Mnnterhed bevægede sig, ædlere, renere; men da
ingen Annnnziata levede sør mig, var jeg Santa
tak-nemmelig øg hengiven.
„Har De nylig," spnrgte hnn mig en Dag, „seet
den smnkke Kone ved Posilippo, det romantiske Hnns,
der er halv en Kirke?"
„Knn eengang siden!" svarede jeg.
„Hnn var meget kjærlig?" spnrgte Santa;
„Børnene vare da nde søm Gnider og Manden paa
Søen? Vogt Dem vel, Signore, paa den Side af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
