Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - II. Smerte og Trøst. Nærmere Bekjendtskab med Signora. Professoren. Brevet. Missforstod jag hende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed, jeg havde aabnet Dem til at lære Røget øg
blive et nyttigt Led as Samfnndet, gaaer De ganske
andre Veie, førskjellige fra min Hensigt med Dem.
Søm den nskyldige Aarsag til Deres Moders
Død, har jeg gjørt Mit sør Dem; vi ere gvit! —
Træd De øp søm Imprøvisatør, søm Digter, søm
hvad øg hvorledes De vil, men giv mig, som det
eneste Beviis paa Deres noksom omtalte Taknemmelig-
hed, aldrig at knytte mit Ravn, min Omhu sor Dem
til Deres Offentlighed; den meget ftore Tjeneste,
De sknlde have gjort mig, at lære Roget, vilde De
ikke, den meget lille, at nævne mig som Velgjører,
er mig saa meget imød, at De ikke ml knnne
før-volde mig ftørre ^Ergrelse."
Blødet knngede fig øm mit .Hjerte, mine Hænder
sank mat ned i Skjødet, men græde knnde jeg ikke;
det vilde have lettet min Sjæl. „Iesns Marm!"
stammede jeg, mit Høved sank ned mød Børdet;
bedøvet, udeu Tanke, uden Smerte selv, laae jeg i
nsørandret Stilling. Ieg havde ikke Ord at bede til
Gnd øg de Hellige, ogsaa de, som Verden, syntes at
have sorskndt mig. Da kom Federigo.
„Er Du syg? Antonio!" spurgte hau og
trykkede mtn Haand. „Man maa ikke saaledes mnre
sig inde med sin Sorg ; hvem veed, hvor lykkelig Dn
var bleven med Annnnziata? ^ Hvad der er det
Bedste sor os, skeer alle Tider, det har jeg selv mere
end eengang lært, om ikke paa den behageligste
Vei."
Tans rakte jeg ham Brevet, han læste det;
imidlertid fik mine Taarer frit Løb; døg jeg
skam-mede mig sør at lade ham see min Graad øg vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
