- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
234

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - II. Smerte og Trøst. Nærmere Bekjendtskab med Signora. Professoren. Brevet. Missforstod jag hende?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^34

mig bort, men han trykkede mig i sine Arme og
sagdes „græd knn! græd Smerten nd, saa bliver det
bedre!" — Da jeg var noget roligere, spurgte hau
mig, om jeg havde taget nogen Bestemmelse. Da gik
en Tanke gjennem min Sjæl, jeg sorsonede derved
Madonna, til hvis Tjeneste jeg alt som Barn havde
været viet, der fandt jeg Beskjermelse og min
Frem-tid asgjort. „Det er bedst, jeg bliver Munk," sagde
jeg, „dertil har min Skjebne modnet mig, for mig
er der ikke Mere i denne Verden, jeg er jo ogsaa
en poetisk Fignr, intet Menneske, som I Andre! ja,
i Kirkens Skjød er ene Fred øg Hjem før mig."

„Vær døg førnuftig, Autøniø!" sagde
Fede-rigø, „lad Eccellenza, lad Verden see, at der er
Kraft høs Dig, lad Livets Mødgang løste øg ikke
styrte Dig! — Men jeg tænker øg haaber, at det
knn er i Asten, at Dn vil være Mnnk, i Mørgen,
naar Sølen skinner Dig klart ind i Hjertet, vil Dn
ikke være det. — Dn er jø Improvisator, Digter,
har Aand og Knndskaber, Alt kan blive herligt,
sor-træffeligt. Imorgen tage vi en Eabriolet, jage nd
til Hercnlannm og Pompeji, beftige Vesuv; der
have vi euduu ikke været, adspredes skal Du, sættes
i Humeur, og uaar de mørke Griller ere sørdeelte,
saa tale vi føruuftigt øm Fremtiden. Ru gaaer Du
med paa Tøledø, vi muntre øs! Livet løber i Galøp,
øg Alle have vi, søm Sneglen, vør Byrde paa
Ryggen, as Bly eller Legetøi, ligemeget naar Tyngden

er den samme." Hans Omhu sør mig rørte mig,

jeg skuede døg eu Ven euduu. Stiltieude greb jeg

miu Hat øg sulgte ham. Paa Pladseu udeusør klang
Musiken lystigt sra de smaa Fjællebødstheatre, vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free