- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
246

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - III. Vandring i Herculanum og Pompeji. Aftenen paa Vesuv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men i en skraa Linie, thi det gik steilt øp ad i den
bløde Aske, hvør vi sank i til Knæene; bag ved
hinanden knnde vi ikke gaae, thi støre løse Stene og
Lavablokke laae i Asken og rullede ned, naar vi
traadte paa dem ; ved hvert andet Skridt glede vi eet
tilbage, hvert øieblik saldt vi i den sorte Aske, det
var, som om vi havde en Blyvægt ved Fødderne.
„Eønrage!" raabte Føreren foran, „snart ere vi
der-oppe," men bestandigt syntes Bjergtoppen at staae
med samme Høide soran os. Forventning og Lyst
bevingede mig, en Time var sorløben, øg vi naaede
øp, jeg var den Første.

En stør Flade med mægtige Lavastykker, kastede

mellem hverandre, ndbredte sig her sor Oiet; midt
paa stod endnu en Askehøi; det var Keglen med det

dybe Krater; som en Ildfrugt haug Maauen lige
over, faa hoit var den fteget, førft nn knnde vi før
Bjerget fee den, men knn i et Ru; i det uæste
hvirv-lede, med Tankens Hnrlighed, en knlsørt Røg ud as
Krateret, det blev mørk Rat rnndt øm, den dybe
Tørden rnllede inde i Bjerget, det bævede nnder vøre
Fødder, vi maatte holde sast ved hinanden, sor ei at
salde, og nn lød et Skrald, søm huudrede Kanoner
knn svagt kunne efterligne, Røgen skiltes ad, og en
Ildsøile flød, sikkert en Miglie, øp i den blaae Luft;
gløeude Steue fløi søm Blodrubiner i den hvide Ild,
jeg saae dem som Raketter salde ned over os, men
de saldt i lige Linie i Krateret eller rnllede glødende
ned ad Askehøien. „Evige Gnd!" stammede mit
Hjerte, øg jeg vovede neppe at aande.

„Vesuv er i Søndagshnmenr!" sagde Føreren
øg vinkede os længere srem. Ieg troede, Vandringen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free