- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
262

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IV. Et uventet Møde. Min Optræden paa San Carlo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skyer. „Fata Mørgana!" raabte de Alle øg jnblede
glade ved det deilige Syn, men den unge Fisker
kjendte det godt, der havde han leget, der havde han
bygget med den deilige Phantasie, sælsom Veemod og
Længsel greb hans Sjæl, men gjennem Taarer
bleg-nede og sorsvandt det hele kjendte Billede. ^ I den
maaneklare Aften fteg atter Slottet og Oen, bygget
af Straaler og Duft; fra Forbjerget, hvor Fiskerne
stode, saae de en Baad med Pilens Fart skyde hen
mod det sælsomme svømmende Land øg forsvinde, og
pludseligt slukkedes deu hele Straalebygning, der steg
en kulsort Sky over Søeu, eu Skypumpe bevægede
sig heu øver deu rolige Flade, der uu hæveoe
mørke-grønne Bølger. Da den svandt, var atter Søen
rølig, Maanen skinnede paa det blaae Vand, men
man saae ingen Baad, den nnge Fisker var
sørsvnn-den, sørsvnnden med det skjønne „Fata Morgana."

Samme Bisald, som sør, hilste mig atter, mit
Mød øg min Begeistring steg; i ethvert Ravn sandt
jeg Erindringer as mit eget Liv, søm jeg kun behøvede
at udtale. — Ieg skulde imprøvisere øm Tasso ,
det var mig selv, Leonore var Annnnziata, vi saae
hinanden ved Ferraras Hos, jeg led med ham i
Fængselet, aandede atter Frihed med Døden i Hjertet,
idet jeg skuede sra Sørreutø øver det bølgende
Hav til Reapel , sad med ham nnder Egen ved
St. Onøphrii Kloster, Eapitoliets Klokke ringede til
hans Kroningsfest, men Dødsenglen køm, rakte sørst
sin Krone. Udødelighedens! ^

Mit Hjerte bankede hestigt, jeg var angreben
derved, reven med i Tankernes Flngt; endnn et Digt
gav jeg, det var det sidste. Sapphøs Død, Skin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free