Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - VI. Reisen til Paestum. De græske Templer. Den blinde Pige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^9I
hende, men vovede ikke at spørge, hvor huu kuude
være. Da udbrød Gennarø. „Hvør er den blinde
Pige?"
„Lara?" sagde vør Fører, „hun sidder nok i
Reptnntemplet! der er huu sor det Meste!"
„I^lIu ^uru!" raabte Gennaro og kastede
Kys med Fingeren hen imod Templet. Vi rnllede
afsted.
Lara hed hnn altsaa. Ieg sad med Ryggen
mod Kndsken, saae, hvor Tempelsøilerne fjernede fig
meer og meer, men i mit Hjerte lød Pigens
Angst-skrig, min egen Smerte. Paa Veien havde en Fløk
^igennere leiret sig og gjort en stor Ild i Grøsten,
hvor de kogte og brasede. Den gamle ^igennermo^er
slog paa Tambourin og vilde spaae os, men vi joge
forbi. To sortøiede Piger forfulgte os et langt
Stykke. De vare smnkke, og Gennaro morede sig
over deres lette Flngt og brændende Oine, men skjønne
øg ædle som Lara vare Pigerne ikke.
Mod Aften kont vi til Salerno, for næste
Mor-gen at gaae til Amalfi og derfra til Eapri.
„Knn een Dag," sagde Fabiani, „blive vi i
Reapel, naar vi nn komme der; sidst i Ugen maae vi
være hjemme i Rom. Dn kan jo snart ordne dille
Sager? Antonio!"
Ieg knnde ikke, vilde ikke tilbage til Rom, mell
en Blyhed, en Frygt, den min Armod og
Tak-nemmelighed i alle mine Livsaar havde indaandet
mig, gjorde, at jeg kun vovede at sremstamme, at
Eccellenza vist vilde vredes øver denne Drijtighed at
komme tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
