Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - VII. Eventyret i Amalfi. Den blaae Grotte paa Capri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3I4
var det Hele, sølte jeg, intet Drømmebillede af min
Phantafie.
„Giv mig Urterne!" sagde hnn øg strakte
Haan-den nd. Det var, søm jeg maatte sølge Aandens
Stemme. Ieg saae paa de grønne Hækker, de røde
Blømster, der vø^te paa den lave Skrænt nnder de
høie Klipper, jeg steg af Baaden, plnkkede Blomsterne,
de dnstede sælsomt, jeg rakte Bongnetten, Dødens
Mathed gik gjennem mine Lemmer, jeg sank i Knæ,
men endnn saae mit Oie, hvor den Gamle slog
Kor-sets Tegn, tog Blomsterne, løftede Lara i ell større
Baad, der laae ved Siden; deu mindre blev
bun-deu bag ved, Seilet heiset, øg de seilede bort, hen
over Søen; jeg strakte mine Hænder efter dem, men
Døden gik tllngt øver mit Hjerte, det var^ søm om
det brast.
„Han lever!" var det sørste Ord, jeg atter hørte;
jeg sløg Oillene øp og saae Fabiani og Francesea;
der stod endnn en Fremmed hos mig, han holdt mill
Haand og saae mig alvorligt og tænkende ind i Oiet.
^ Ieg laae i et smukt stort Værelse, det var Dag.
Hvor var jeg? Feber brændte i mit Blvd, kun
langsomt og esterhaanden ersarede jeg, hvorledes jeg
var kommen her, hvorledes jeg var reddet.
Da Gennaro og jeg igaar ikke vendte tilbage,
havde man været meget nrolig sor os; Fiskerne hørte
man heller ikke til, øg da en Skypompe var seet at
gaae sydligt om Kysten, var vor Skjebne afgjort.
To Fiskerbaade bleve stra^ sendte nd til at omseile
Oen, saa at de mødte hinanden, men intet Spor as
os eller Baaden var at opdage; Franeesca havde
grædt, hun var mig dog saa god; med Smerte be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
