Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - VIII. Hjemreisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nn greb alt Tilfældigt, søm en Styrelse, var
resig-neret; øg da Francesea venligt trykkede min Haand
øg spnrgte, om jeg havde Lyst til at leve i Reapel
med Bernard o, sorsikkrede jeg, at jeg vilde, maatte
til Rom.
„Vi vilde have grædt mange Taarer for Dig,
Antonio!" fagde Francesea og trykkede min Haand,
„Dn er vort gode Barn! Madonna har holdt fin
fkjermende Haand over Dig." ^
„Eccellenza skal vide," sagde Fabiani, „at den
Antonio, han var vred paa, er drnknet i
Middel-havet, øg at vi bringe den gamle, sørtræffelige
An-tøniø hjem med."
„Den stakkels Gennaro!" sakkede da Francesea,
„han havde et ædelt Hjerte, var Liv og Aand! Et
Mønster var han i Alt."
Lægen sad flere Timer høs mig; han var
egen-lig fra Reapel, øg knn i et Besøg paa Eaprt. Tredie
Dag fnlgte han med øs tilbage, jeg var da
fnld-kommen vel, sagde han, legemlig maaskee, men ikke
sjælelig; jeg havde sknet ind i Dødens Rige, sølt
Dødsenglens Kys^ paa min Pande,
Ungdømmelig-hedens Mimosa havde sammenrullet sine Blade. Da
vi stege i Baaden, hvor Lægen snlgte os, og jeg saae
det klare gjennemsigtige dybe Vand, knngede
Erin-dringerne saa voldsomt^ min Sjæl, jeg^ tænkte paa,
hvor nær jeg^ havde været Døden, øg paa min
før-nnderlige Frelse; Sølen skinnede saa varmt paa det
herlige blaae Hav; Livet er dog smnkt, sølte jeg, øg
Taarer trængte srem i mit Oie. ^ Alle ^ Tre
^beskæs-tigede de fig knn med mig, ja Francesea selv talte
øm mit smukke Talent, kaldte mig Digter, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
