- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
331

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

339

hed; del laae dog vift i min fatlige Fødsel, i min

første Opdragelse, min Ashængighed og det ulykkelige
Taknemmeligheds Forhold, jeg altid havde staaet i.

Stedse erindrede jeg, hvad jeg skyldte min Omgivelse,
og det bandt min Tttnge, min Stoltheds Beslntninger.

Det var vist nok ædelt, men altid Svaghed.
I ett nafhængig Stilling knnde jeg slet ikke
komme, saaledes som Tingene nn stode. Min
Pligt-sølelse, min Samvittighedssnldhed erkjendte de Alle,
men dog sagde de. et Genie var ikke skikket til
alvor-lige Forretninger; jeg havde sorlneget Aand dertil,

sorsikkrede de, som vare høfligst imod mig. Meente
de, hvad de sagde, hvor slet bedømte de da en Mand

med Aand! Ieg knnde have sultet ihjel, havde
Eccel-lenza ikke været, hvor megen Taknemmelighed skyldte
jeg da ikke ham!
Paa denne Tid havde jeg jnst snldendt et stort
Digt. David, min hele Sjæl havde jeg aandet deri.

Dag sor Dag, i de sidste Aar, nnder idelig
Op-dragen, ved Erindringen ollt min Flngt til Reapel,

Begivenhederne der og min sørste stærke Kjærligheds
Sønderknuselse, havde mit hele Væsen saaet en stær-

kere poetisk Retning. Oieblikke stod det hele Liv, som
et poetisk Digt, sor mig, hvori jeg selv havde ett

Rolle, Intet sorekom mig nbetydeligt og hverdags,
selv min Smerte, Ubilligheden mod mig var Poesie.
Mit Hjerte trængte til at udgyde sig, og i David
sandt jeg et Stos, der svarede til min Stemning.
Ieg sølte levende det Fortræffelige i, hvad jeg her
havde skrevet, og mitt Sjæl var Taknemmelighed og
Kjærlighed, thi Saudhed er det, aldrig saug eller
digtede jeg ell Strophe, font sorekom mig heldig, udelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free