Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
bevirke hos dem, og dersor bævede jeg. En natnrlig
Følelse høs mig havde ledet mig til knn at skildre,
hvad jeg selv kjendte. Davids Hyrdeliv, hvormed
Digtet begyndte, var laant sra min egen Barndoms
Erindringer i Domenicas Hytte.
„Men det er jo Dig selv!" ndbrød Francesca.
„Dig selv nde i Eampagnen!"
„Ia, det knnde man jo nok vide," sagde
Eccel-lenza, „han maa have sig selv med! det er virkeligt
et eget Genie, det Menneske har! i alt Mnligt veed
han at saae sig selv srem."
„Versene sknlde files lidt mere," sagde Habbas
Dahdah. „Ieg raader til den Horatsiske Regel. Lad
bare ligge, ligge og komme til Modenhed!"
Det var, som man alt havde knllnst mig Armen
paa min skjønne Billedstøtte. Ieg læste endnn nogle
Stanzer, men kolde, lette Bemærkninger mødte mig.
Hvor mit Hierte havde natnrligt ndtalt sin egell
Følelse, der havde jeg taget sra en anden Digter,
hvor min Sjæl var begeistret, hvor jeg havde ventet
Opmærksomhed og Henrykkelse, var man ligegyldig
og gjorde kolde almindelige Bemærkninger; jeg asbrod
ved anden Sangs Slntning, det var mig umuligt at
læse meer; mit Digt, der havde staaet mig saa skjønt
øg aandigt, laae nn som en vanskabt Dttkke, en
Be-falla med Glasoine og fordreiede Miner, det var,
som man havde aandet Gist over mit
Skjønheds-billede.
„Den David slaaer ikke Philiskerne ihjel," sagde
Habbas Dahdah; ellers sagde man, at der var ret
artige Ting deri, det Barnlige, det Følsomme vidste
jeg ganske net at udtale. Ieg stod taus og bukkede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
