- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
337

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

345

være Digter, hvorledes man solte sig, naar man
improviserede; vg jeg forklarede hende denne aandelige
Sundheds Tilstand, saa godt det var mig muligt.

„Tanken, Ideen," sagde hnn, „ja, den sorstaaer
jeg nok; den sødes i Sjælen, kømmer sra Gnd, det
kjende vi Alle, men de siiiukke Vers, Maaden,
hvvr-paa man ndsiger denne Bevidsthed, sorstaaer jeg ikke."

„Har De ikke," spurgte jeg, „oste i Klosteret
lært en eller anden smnk Psalme eller hellig Legende,
der var sat i Vers; oste, som De mindst tænkte
der-paa, er ved et eller andet Tilsælde en Idee opstaaet
hos Dem, hvorved Erindringen er vakt vm dette eller
hiint Digt, De har da kunnet nedskrive det paa
Pa-piret; Verset, Rimet selv har ledet Dem til at erindre
det følgende, idet Tanken, Indholdet ftod Dem klart;
saaledes gaaer det ogsaa Improvisatoren og Digteren,
mig idetmindste! Tidt synes jeg, det er Erindringer,
Vuggesange sra en anden Verden, der vaagne i min
Sjæl, og som jeg maa gjentage."

„Hvor oste har jeg ikke følt noget Lignende!"
sagde Flaminia, „men aldrig været istand til at
tid-tale det. Denne forunderlige Længsel, som greb mig,
tiden at jeg selv vidste hvorefter. Ieg synes dersor
saa oste slet ikke at høre hjemme her i denne vilde
Verden. Det Hele synes mig en stvr underlig Drøm;
dersør længes jeg øgsaa igjen ester mit Kloster, efter
min lille Eelle. Ieg veed ikke, hvorledes det er,
An-tonio, men der saae jeg saa oste, i Drømme, min
Brudgom Iesus og den hellige Iomsru, nu komme
de sjeldnere til mig, jeg drømmer øm saa megen

verdslig Pragt øg Glæde, om saa meget Ondt; jeg
er vist ikke længer saa god som sor, da jeg var hos

H. C. Andersen: Improvisatoren. ^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free