Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
deres Esler rnndt om Bjergdalen ved Tivoli, jeg
tnrde ledsage dem. Flaminia havde megen Sands
sor det maleriske Skjønne i Ratnren, jeg maatte
for-føge paa at afridse Billeder af den rige Omgivelse.
den nendelige Eampagne, hvor Petersknppelen hævede
sig i Horizonten, de frodige Bjergsider med tætte
Olieskove og Viinhaver, Tivoli selv, der laae høit paa
Klippen, nnder hvilken Vandsald ved Vandfald
styr-tede sknmmende i Asgrunden.
„Det seer nd," sagde Flaminia, „som om den
hele By stod paa løse Klippestykker, Vandet snart
vilde rive med sig. Deroppe i Gaderne drømmer
man ikke derom, men hopper let helt over elt aaben
Grav."
„Det gjør vi jo altid!" svarede jeg; „det er viist
og lykkeligt, at det tildækkedes sor vore Oine. De
bruseude Vandstrømme, vi her see styrte, have noget
Rædsomt, men hvor langt frygteligere maa det ikke
see nd nnder Reapel, hvor Ilden hvirvler, som
Vandet her!"
Ieg fortalte hende da om Vesnv, min Vandring
derop, sortalte om Hercnlannm og Pompeji, og hnn
inddrak hvert Ord as min Læbe. Hjemme maatte jeg
sortælle hende mere om al den Deilighed, hiinsides
Sumpene.
Havet knnde hnn ikke ret begribe, thi knn høit
sra Bjergene havde hnn seet det, som et Sølvbaand
i Horizonten. Ieg sagde hende, at det var, som
Guds Himmel laae spændt nd paa Iorden, og hnn
soldede sine Hænder og sagdes „Gud har dog gjort
Verdeu ueudelig smuk!"
„Derfor skal man heller ikke vende sig fra hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
