- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
356

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - X. Gamle Domenica. Opdagelsen. Aftenen i Nepi. Terni. Skipperens Sang. Venedig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364

tede, sknmhvidt, i det klare Maaneskin. Den hele
ro-mantiske Sitnation vilde have overrasket ethvert Gemyt,
dog havde min Smerte maaskee ladet den glide bort
as min Erindring, havde ikke, hvad jeg mere saae,
as-trykt sig blodigt dybt i mit Hjerte. Ieg gik ad den
lille, næsten tilgroede Sti, tæt ved Asgrnnden,
hen-imod den brede Landevei. Tæt ved, sra den høie,
hvide Muur, søm Maanen skinnede paa, stirrede tre
blege Hoveder bag ved Ierngitteret, henrettede
Rø-veres Hoveder, der, som i Rom paa Porta del Angelo,
vare satte i Iernbuur til Skræk og Advarsel. Det
havde mig intet Rædsomt; i tidligere Dage vilde mit
Blod have drevet mig bort dersra, Smerten giver
Philosophie. Det dristige Hoved, der ndrngede Død
øg Mørdtanke, Bjergenes kjække Orn var nn ett tans
sangen Fngl, sad stille vg sørnnstig i sit Bnnr, søm
de andre asrettede Fngle; jeg traadte ganske nær til,
de vare sikkert i disse sidste Dage henrettede, hvert
Træk var endnn kjendeligt; men søm jeg sknede paa
det Midterste, et gvindeligt Høved, sløge mine
Pnls-slag stærkere; det var en gammel Ovindes, gnnlbrnnn
i Hnden, Oinene halvaabne, hnn havde et langt,
sølv-hvidt Haar, der hang nd gjennem Gitteret øg
bevæ-gede sig i Vinden. Mit Oie saldt paa Steentavlerne
i Mnren, hvør man ester Sædvane lød indgrave de
Henrettedes Ravne. Fnlvia stod der. Ieg saae ogsaa
hendes Fødebyes Ravn. Frascati, øg rystet til
Sjæ-lens Dybeste traadte jeg nøgle Skridt tilbage.
Fnl-via, den sælsømme Gamle, der engang havde srelst
mit Liv, hnn, søm havde skaffet mig Midler til at
komme til Reapel, mit Livs nforklarlige Aand,
gjen-saae jeg saaledes. Disse blegblaae Læber havde hnn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free