- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
358

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - X. Gamle Domenica. Opdagelsen. Aftenen i Nepi. Terni. Skipperens Sang. Venedig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

366

Tab, min Smerte. knnses, døe øg sørsvinde er
Ra-turens Lød.

„Her blev ifjør en Englænder skndt as Røverne!"
sagde vør Gnide. „Det var Banden sra
Sabiner-bjergene, skjøndt man kan sige, de have hjemme i hele
Bjergegnen sra Røm øg til Terni. Øvrigheden er
nu altid saa meget øm sig, de frk da Fingre paa tre
Stakler; jeg saae dem blive kjørt til Byen, lænkede
paa Vøgueu. Ved Pørten sad den kløge Fnlvia sra
Sa-binerbjergene, søm vi kaldte hende, hun var gammel øg
døg altid ung, hnn vidste Det, søm mangen Mnnk knnde
saae Eardinalshatten sør; hnn spaaede deres Skjebne i
sørbl ømmede Ørd. Siden sagde man, det var
hent-melige Tegn; hnn stød i Ledtøg med dem. Iaar har
de grebet dett Gamle øg flere af Røverne, hendes
Time var kømmen; nn sidder hendes Høved øg griner
paa Pørten i Repi."

Det var, søm Alt, søm Ratnren øg Menneskene
vilde kaste Rat i min Sjæl; jeg sølte Lyst til, med
Vindenes Flugt, at jage Landene igjennem; de mørke
Olieskøve kastede mere Skygge i min Sjæl^ Bjergene
knugede mig sast. „Ud til Havet, hvør Vindene luste!
til Havet, hvør een Himmel bærer øs øg een hvælver
sig øven øver." Mit Blød brændte as Kjærlighed,
mit Hjerte as Længsel; tø Gange havde jeg sølt den
rene begeistrende Flamme, Annnnziata havde jeg skuet
øp til, øg med hele min øpvaagnende Krast klynget
mig til hende, men hnn elskede en Anden. Flaminia
var langsømt vø^et iud i min Sjæl, jeg var ikke
bleven blendet, henrevet, men jeg havde lært at skatte
^Edelstenen. Hvergang hnn søsterligt rakte mig
Haan-den, øg jeg tnrde trykke den til mine Læber, hver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free