- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
362

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - X. Gamle Domenica. Opdagelsen. Aftenen i Nepi. Terni. Skipperens Sang. Venedig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370

Gud, der havde uedlagt denne Følelse høs mig. —
Men jeg er nng endnu, Venedig er en lystig By,

har deilige Oviuder! hvad giver Verden mig sør min
Dyd, mit barnlige Sind? Spøt! Tiden bringer Bit-

terhed øg graae Haar! øg jeg sang i Ehør med de
Andre paa Skibet om Kys og Kjærlighed, lltedens
Hjertet var ungt.

Det var eu Feber, Smertens Vanvid, svm skabte
disse Tanker i min Sjæl. Han, som gav mig Livet,
mine Følelser, øg ledte min hele Skjebne, vil
kjær-ligt dømme mig. Der gives Kampe, Tanker selv,
søm de sleste Dødelige ei vøve at ndtale, thi
Uskylds-engelen i vørt Bryst bøier sig sør Synden. De, søm
fik deres Hjertes Længsel øpsyldt, knnne philøsøphere
smnkt møralsk øver min Tale. „Førdømmer ikke, saa
skulle øg I ikke sørdømmes." Ieg sølte det. i mit
Kjød, i min ønde Ratnr bøer intet Godt. Bede
knnde jeg ikke, dog sov jeg snart ind, medens Skibet
fløi mød Rørden, mød det rige Venezia.

I Morgenftnnden øinede jeg dets hvide
Byg-niltger øg Taarne, de syntes en Skare Skibe med
udspændte Seil; til Venstre strakte sig det lombardiske
Rige med sine flade Kyfter; Alperne syntes ett
bleg-blaa Taage i Horizonten. Her var Himlen stor! her
knnde den halve Himmelkugle asspeile sig i Hjertet.

Ved Morgeulustuiugeu bleve mine Følelser
mil-dere; jeg var mere rølig. Ieg tænkte paa Venedigs
Histørie, Stadens Rigdom og Pragt, dens Selvstæn-

dighed og Overmagt, de mægtige Doger og deres
Formæling med Havet. Meer og meer nærmeoe vi

os Byen, jeg knnde alt over Laguuerne skjelne de
enkelte Bygninger, men de havde guulgraae Mure, ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free