Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - X. Gamle Domenica. Opdagelsen. Aftenen i Nepi. Terni. Skipperens Sang. Venedig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3(^3
gamle, ikke nye, syntes ikke venlige; Marcnstaarnet
havde jeg ogsaa tænkt mig høiere. Vi seilede ind
mellem Fastlandet øg Lagnnerne, der, søm en krum
Iordvold, greb nd i Havet. Hvor Alt var fladt,
Kysten syntes neppe en Tomme høiere, end
Vand-speilet! Røgle fattige Huse kaldte de eu By^, hist
og her stod eu Busk, ellers slet Iutet udelt det flade
Laud. Ieg havde tæukt mig at være ganske nær ved
Venedig, det laae endnn en Miil borte, og mellem os
og det stod et hæsligt mnddret Vand med brede Oer
as Dynd; ikke en Fngl kunde paa disse finde Fod-
fæste, ikke et Græsstraa skød øp. Gjennem denne
hele Sø var der gravet dybe Eanaler, støre Pæle
rammede ned, søm sør at antyde Landeveien. Ieg
saae de første Gøndøler, smalle øg lange, hnrtige søm
Pilen, men alle vare de malede kulsorte. Den lille
Kahyt midt paa var overtrukket med sort Klæde, det
var eu svømmende Liigvøgn, der gled øs piilsnart
sorbi. Vandet var ikke længer blaat, som ttde paa
det stie Hav, eller tæt ved Reapels Kyst; det var et
smudsigt Grøut. Vi kom forbi en O, hvor Husene
syntes voxede op as Vandet, eller at være klistrede
paa et Vrag; høit paa Mnrett stod Madonna med
Barnet og skuede ud over dette Ode. Enkelte Steder
var Vandfladen ett bevægelig, grøn Slette, en Art
Andemad mellem det dybe Vand og de sorte Oer as
blødt Dynd. Solen skinnede paa Venezia, alle Klokker
ringede, men det saae dog dødt øg eensomt nd. Knn
eet Skib laae paa Værsterne, ikke eet Menneske knnde
jeg endnn see.
Fufiua.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
