Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI. Stormen. Soirée hos min Banquier. Podestaens Søsterdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^0
„Men hnn er jo dog lykkelig under Keiser
Frants?"
„Det er stoltere at være Dronning paa Havet,
end Earyatide paa Landet! Venetianeren har Intet
at klage over, og Politik sorstaaer jeg mig ikke paa,
derimod Skjønheden, og ynder De, som jeg ikke tvivler
om, den samme, saa kommer der min Vertindes
smllkke Datter og spørger, om De vil tage Deel i
mit tarvelige Maaltid." Vi gik ind i det lille Huus
tæt ved Stranden; Vinen var god og Poggio
mor-som og underholdende, Ingen sknlde troe, at hans
Hjerte hemmeligt blødte.
Vi havde siddet der vist tv Timer, da mine
Rorkarle kom og spurgte, om jeg ikke vilde vende
tilbage, thi der stod en Storm paa, Søen var i
stærk Bevægelse, og mellem Lido og Venedig gik alt
skore Bølger, den lette Gondol knnde saa let knldseile.
„En Storm!" ndbrød Poggio. „Den har jeg
jo ønsket i mange Tider; den maa De ikke give Slip
paa!" sagde han kil mig, „den lægger sig nok igjen
nd paa Aftenen, og lægger den fig ikke, saa er her
Leilighed til, at man kan lægge sig, og luunt og godt
lade den gaae over sit Hoved, medens Bølgeslagene
synge os i Søvn."
„Ieg kan her sra Oen altid saae en Gondol,"
sagde jeg til Karlen og tillod ham at gaae. Stormen
greb med raske Tag i Vindnet. Vi traadte udenfor.
Den nedgaaende Sol belyste den mørkegrønne
op-rørte Sø, skumhvide reiste Bølgerne sig og dukkede
igjen; langt ude, hvor Skyerne stode som Fjelde med
Vulkaueus Lyu, øinede vi nogle Skibe, men snart
vare de os igjen af Syne; Brændingen slog høit op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
