- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
379

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI. Stormen. Soirée hos min Banquier. Podestaens Søsterdatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3^9

Den Skjønne var børte. Oieblikkelig havde
Fø-lelsen henrevet hende, hun var suuket sør mine Fødder,

men i samme Ru vaktes heudes stærke Blufærdighed
øg sky Tilbageholdenhed; Angst og Skræk drev hende
derfor bort fra den ftøre Kreds, hvør hnn havde til-

trukket fig Opmærksomhed, øg døg lød knn hendes
Løv øg Beundring, — den blandedes med min!

Skjønhedens Drønning havde sørtryllet Alle; hendes
Hjerte var ædelt, som hendes Fot mer.
Bevidstheden om en god Handling kastede en
Lysstraale i min Sjæl, jeg følte en ædel Stolthed,
følte min Lykke, at eie Sangens Gave. Al den Røes
øg Kjærlighed, jeg rnndt øm mødte, smeltede hver
Bitterhed i min Sjæl, det var, søm min aandelige
Kraft, renere øg bedre, hævede fig efter sin bittre
Skindød; jeg tænkte paa Flaminia, øg tænkte paa
hende udeu Smerte, huu vilde søsterligt have trykket

min Haand. Hendes Ord, at kuu det Guddommelige,
Guds Forherligelse burde Digtereu synge, lyste klart

i min Sjæl, jeg sølte atter Kraft og Mod, ett mild
Ro udbredte fig over mit hele Væsen, og første Gang
i mange, mange Tider kjendte jeg igjen til Glæden.
Det var en lykkelig Aften. Pvggiø klinkede med
lltig; vi sluttede Veuskab og beseglede det med et
broderligt Du. Sildigt kom jeg hjem, men jeg solte
ikke til Søvn, Maanen skinnede saa klart paa Vandet
i Eanalerne, Lnsten var saa høi og blaa. Med
Barnets fromme Tro foldede jeg mine Hænder og
bad^ „Fader, tilgiv mig mine Synder! giv mig Kraft
til at være et godt og ædelt Menneske, og da tør
jeg nøk erindre Flaminia, tænke paa Søsteren, styrk
øgsaa hendes Sjæl, lad hende aldrig drømme øm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free