Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIII. Poggio. Annunziata. Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
„Evigt Had?" svarede jeg; „fordi jeg ikke gifter
nlig, kan jeg jo nok ære og skatte det Skjønne hos
det Kjøn, som meest opliver og mildner alle Livets
Forhold."
„Ikke giftes!" raabte Podeflaen; „det var den
daarligste Tanke, Deres Genie har sødt! men smukt
er det heller ikke as Veuueu," sagde han spøgende til
Poggio, „at udpege den!"
„Det er for at proftitnere ham," sagde Poggio;
„han kunde ellers let forelske sig t denne hans eneste
slette Tanke, og fordi den var saa glimrende, antage
den som original og ordenlig holde sast ved den."
Man spøgte med mig, drillede mig, jeg maatte være
mnnter; kostelige Retter og herlig Viin sattes frem.
Ieg tænkte paa Annnnziatas Armod, om hnn
maaskee hnngrede. „De har lovet at læse Silvio
Pellieos Værker for os," sagde Rosa, da vi stiltes
ad; „glem det ikke, og kom smukt daglig til os, De
har vænnet os dertil, og Ingen i Venedig kan
paa-skjønne det mere."
Ieg kom, jeg kom ret ofte, thi jeg følte, hvor
kjær jeg var dem. Henved en Maaned gik efter min
sidste Samtale med Poggio, Intet havde jeg knnnet
opspørge om Annnnziata, jeg maatte stole paa
Til-fældet, der vilde knytte den engang føuderbrudte
Traad. Eu Afteu, jeg var høs Podeftaeu, fyntes
Maria mig forunderlig tankefuld, eu levende Smerte
ftod ndtrykt i hendes Aasyn. Ieg havde læst sor
hende og Rosa, nnder Læsningen selv syntes hnn
mig adjpredt. Rosa sorlod Værelset; aldrig havde
jeg endnu været ene med Maria, en sælsom, uf or-
klarlig Auelse, sont foreftod der mig noget Ondt, op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
