Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIII. Poggio. Annunziata. Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg havde givet Fnlvia, med Underretningen. „jeg
reiser til Reapel," og som hnn havde bragt
Annnn-ziata, laae i Brevpakken, desuden et aabent Brev fra
Bernardo, hvori hatt sagde hende sit Levvel og sin
Bestemmelse, at han sorlod Rom og traadte i fremmed
Tjenefte, melt der stod ikke i hvilken. Maria havde
hnn givet Brevpakken til mig, Maria nævnte hnn
som min Brnd; det tomme Rygte havde ogsaa naaet
Annnnziata, og hnn havde troet det, havde kaldt
Maria til sig. Hvad knnde huu have sagt? Ieg
erindrede, med hvilken Angst Maria havde talt til
mig, altsaa vidste hnn nn, hvad Venedig dømte øm
øs Tø. Ieg havde ikke Mød til at tale med hende,
og dog maatte jeg det, huu var jo miu og
Auullll-ziatas gode Engel.
Ieg tog en Gondol og var snart i Værelset,
hvor Rosa og Maria sad med deres Haandarbeide.
Maria var sørlegen, jeg havde ikke Mvd at sige,
hvad der ene og alene beskæstigede mig, jeg svarede
adspredt paa ethvert Spørgsmaal, Sorgen knngede
min Sjæl; da greb Rosa min Haand og sagde.
„De har havt en stor Sorg! Hav Fortrolighed
til os! Kunne vi i^ke trøste, vi kunne sørge med en
øprigtig Ven."
„De veed jø Alt!" udbrød jeg, øg min Smerte
sik Ltlst.
„Maria maaskee!" svarede Rosa. „Men jeg
veed saa godt som Intet!"
„Rosa!" sagde Maria bedende og greb hendes
Haand.
„Rei, sor Dem har jeg ingen Hemmeligheder!"
sagde jeg, „Alt skal jeg fortælle! ogsaa det er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
