Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIII. Poggio. Annunziata. Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
af mine onsker søgte de at aslnre mig; selv i de
mindste Smaating saae jeg deres Omhu sor mig.
Ieg besøgte Annuuziatas Grav. Kirkegaarde
var en svømmende Ark, med høie Mure, hævende
sig op af Vandet, Oen med de Dødes Have. En
grøn Plet med mange sorte Kors saae jeg for mig.
Ieg fandt den Grav, jeg søgte. „Annunziata" var
delt hele Indskrift; en frisk, smuk Krauds as grønne
Laurbær haug over Korset, vistnok en Gave sra
Rosa og Maria. Ieg takkede dem Begge dersor.
Hvor skjøn var ikke Maria i sin Mildhed, hvilken
foranderlig Lighed havde hun ikke med mit Skjønheds-
billede Lara, naar hnn slog Oinene ned; det forekom
lllig, i hvor nforklarligt det fyntes, at Maria og
Lara var een Person.
Paa denne Tid indtraf et Brev fra Fabiani;
leg havde nu været paa fjerde Maaned i Veuedig,
det undrede ham, han syntes, jeg ikke bnrde anvende
længere Tid paa denne By, men besøge Milano
eller Genua; dog stod det gauske til mig selv, hvad
jeg helst vilde, knnde jeg gjøre. Hvad holdt mig
ogsaa i Venedig, dell var mig Sorgens By, som
dell havde hilset mig ved min Ankomst, mit Livs
bedste Drøm havde her opløst sig i Taarer. Maria
og Rosa ere mig kjærlige Søstre, Poggio en
elsk-værdig, trofast Ven, jeg finder Ingen fom dem,
men vi maae jo dog skilles ad, her finder min Smerte
knn Ræring! Ia, bort! bort! det var min Beslntning.
Ieg vilde forberede Rosa og Maria paa det; de
maatte jo dog vide det. Om Aftenen sad jeg hos
dem i dell store Sal, hvor Balconen gik nd over
Eanalen. Maria vilde, at Tjeneren sknlde bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
