Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIII. Poggio. Annunziata. Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
det legemlige oie er dødt, seer det sjælelige mere
klart. Den Blinde lærer at trøe paa en Aande-
verden; Alt, hvad han sk ner, aabenbarer sig fra
denne."
Ieg tænkte paa Lara, med den blaae Viøl-
bøngnet i de mørke Haar, Orangetræets Duft førte
mig ogfaa til Paeftnm, hvor Violerne og de røde
Levkøier ^vo^e om Tempelrninerne. Vi talte om
Ratnrens store Skjønhed, om Havet og Bjergene,
og Rosa længtes ester sit skjønne Reapel. Da
før-talte jeg dem, at min Afreise var nær, at jeg alt
om nogle Dage sorlød Venedig.
„De vil sorlade os?" sagde Rosa bedrøvet.
„Derpaa havde jeg slet ikke tænkt."
„De kommer ikke mere til Venedig?" spnrgte
Maria; „De kommer ikke mere til Deres Venner?"
„Io! jo sikkert!" ndbrød jeg, øg skjøndt det slet
ikke var min Plan, sørsikkrede jeg nu, at fra Milano
vendte jeg tilbage til Rom over Venedig; men mon
jeg felv troede det? Ieg var ved Annnnziatas Grav,
tog et Blad af Krandsen, der hang, og gjemte det,
som vilde jeg aldrig mere vende tilbage. Det var
ogsaa sidste Gang, jeg kom her. Hvad Graven
gjemte, var Støv, i mit Hjerte stod dets
Skjønheds-astryk, og hos Madonna byggede Aanden, hvis Billede
det var. Annnnziatas Grav og den lille Stue, hvor
Rosa og Maria rakte mig Haanden til Assked, saae
alene min Graad og Bedrøvelse.
„Find ett ædel Ovinde, der kan øprette Deres
Hjertes Tab!" sagde Rosa ved Afskeden, „bring hende
engang i mine Arme, jeg veed, jeg vil elske hende,
som De har lært mig at elske Annnnziata."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
