- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
413

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIV. Veronas Mærkværdigheder. Milanos Domkirke. Mødet ved Napoleons Triumphbue. Drøm og Virkelighed. Den blaae Grotte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3^3

hvid stod den øverste Halvdeel i den nendelige blaae
Luft. Rnndt om, hvor jeg faae, fremstege
Marmor-figurer, fra hver Viukel, paa hvert lille Taarn,
hvormed Bygningen er fotn overfaaet. Dens Indre
blendede mig mere end Peterskirken; den sælsomme
Duukelhed, Lysskjæret gjennem de brogede Ruder,
den forunderlige mystiske Verden, som her
aaben-barede fig, ja, det var ett Gtlds Kirke! Ieg havde
alt været ett Maaned i Milano, da jeg første Gang
besteg Kirkens Tag; Solen brændte paa den
skin-nende hvide Flade, Taarnene stode deroppe, som
Kirker og Eapeller paa et mægtigt Marmortorv.
Milano laae dybt under mig; rundt om aabenbarede
sig nye Statuer, Helgener og Martyrer, som mit

Oie ikke knnde see sra Gaden. Ieg stod øverst ved
det mægtige Ehristusbillede, der slutter deu hele

Kæmpebygning. Mod Rorden stode de høie mørke
Alper, mod Syden de lave blegblaae Appenniner,
mellem disse var en uhyre grøn Slette, som var det
Roms flade Eampagne, forvandlet til en blomstrende

Have. Ieg saae mod Osten, hvor Venedig maatte
ligge. En Sværm Trækfugle, i eu lang Række, font

et flagrende Baand, drog derhen, jeg tænkte paa
mine Kjære der, paa Poggio, Rosa og Maria, og
ett smertelig Længsel vaagnede i mit Bryst, jeg
maatte erindre den gamle Fortælling, jeg som Barn
hørte, da jeg med milt Møder og Matanccia gik sra
Remisøen, hvor vi havde seet Rovsnglen, og hvor
Fulvia havde viist sig; da fortalte Angelina om dell

stakkels Teresa i Olevano, der svandt hell as Sorg
og Længsel efter den flinke Giuseppe, som var draget

paa Vandring Rord paa over Bjergene; hvorledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free