Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIV. Veronas Mærkværdigheder. Milanos Domkirke. Mødet ved Napoleons Triumphbue. Drøm og Virkelighed. Den blaae Grotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi snlgtes ad til det nye Amphitheater, og siden
til Byen; han sortalte mig, at han nn gik til Genua,
vilde der besøge sin Brnd og hendes Forældre, at
han stod paa Springet til at blive en sindig
^Egte-mand, indbød mig at sølge med øg hviskede mig da
leettde i Øret. „Dn sørtæller Intet øm mine tamme
Fngle, øm vør lille Sangerinde øg alle disse
Hi-størier! Rn har Dn selv lært, at de høre med til
et nngt Hjertes Histørie; min Brnd knnde ellers let
saae Høvedpine, øg det hølder jeg sør meget as
hende til."
Det var mig umuligt at uævne Annnnziata
sør ham; jeg sølte, han havde aldrig elsket hende,
søm jeg.
„Følg med mig!" udbrød han. „Gettna har
smnkke Piger, øg nu er Du jo bleven gammel og
sornnstig, og har uok Sands derfor. Reapel har
dannet Dig! Ikke sandt? Øm tre Dage vil jeg reise!
Følg med, Antonio!"
„Men jeg reiser imorgen!" sagde jeg
nvilkaar-ig; det havde aldrig været milt Tanke, men nn var
det sagt.
„Hvorhen?" spnrgte han.
„Til Venedig!" svarede jeg.
„Dn maa sorandre din Plan!" vedblev han og
trængte mere ind paa mig. Ieg sorsikkrede ham saa
længe øm Rødvendigheden as min Asreise, at jeg selv
ogsaa syntes, at jeg maatte bort. Ieg havde ingen
Ro eller Hvile, og ordnede Alt til Asreisen, som om
det længe havde været min Bestemmelse.
Det var den usyulige Leder, Guds soruuderlige
Ømhu, søm sørte mig sra Milano. Det var mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
