Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - II. Ingemanns Barndom og Drengeaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanus Barndom og Drengeaar. 2 7
Vrinsken, naar de redes tii Vands, af det talrige
Fjerkræs Klukken, Skræppen og Sladren, af Duernes
Kurren paa Taget og af Plejlernes Taktslag paa
Logulvet — fremkaldte den særegne Stemning af
Tryghed og Fred, som kun Landsbybørn kjende.
Saa snart Kakkelovnen i den friske Vintermorgen
buldrede i Dagligstuen, og Ruderne begyndte at
optøes, eller man havde aandet sig et lille Kighul
gjennem Isblomsterne til Daglyset og det
vaagnede Liv i Gaarden, samledes Familien om den
syngende Themaskine, og snart vare baade Smaa
og Store i Virksomhed, de Mindste med Leg og
mere ude end inde. Til Faderens Studerekammer
naaede ikke deres Støj; det laa afsides ovenfor
„Storstuen". I Dagligstuen standsedes Rokkehjulene
af og til af den mindste og mest overgivne Dreng;
men paa Kvisten holdt Huslæreren uforstyrret
Skok-med de Ældste".
Men i denne Slægt fra det iSde Aarhundrede
manglede ikke Romantikken. Der var et Sted i
Torkildstrup Præstegaard, som maa have været
en sand orientalsk /Eventyrverden for den lille
Bernhard, nemlig „Grandmamas" N æreiser.
Ingemanns Mormoder var Enke efter en rig Kinafarer,
Kaptejn Svane; hun ejede endnu Tienden til
Tor-k il dstrup Kirke og besad nogen Formue. Hun
var en anseelig Skikkelse, der optraadte med
gammeldags Pragt og Elegance. Hun behandledes
altid med hensynsfuld Ærbødighed af de Ældre;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
