Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - II. Ingemanns Barndom og Drengeaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanus Barndom og Drengeaar. 2 7
havde han stor Glæde. Før en Bi havde stukket
ham, vilde han ikke tiltro de flittige
Blomster-elskere noget fjendtligt Sindelag. Han tog en
Gang med fuldkommen Tillid en Bi ud af en
Blomsterkalk og blev stukken. Med den
smertelige Forfaring løb han til sin Moder og beklagede
sig over sine smaa Venners Grumhed*). — Men
af alle Dyr var der maaske intet, han med større
Beundring betragtede end den lille Snegl, som
Vorherre havde lært at bygge saa kunstig en
Bolig, og som med sit hele Hus paa Ryggen
kunde krybe op ad den stejle Træstamme. „Det
kan Svane dog ikke gjøre" udbrød han en Gang
med Hensyn paa sin ellers saa kunstfærdige ældre
Broders Uformuenhed, og gjorde de Ældre
opmærksom paa den lille Tusendkunstner. Denne
Barnebetragtning over Gavernes Forskjellighed hos
Store og Smaa fandt tit en sindrig Anvendelse
i Familjesproget, naar nogen vilde gjøre sig til
af Kunster og Færdigheder."
Tidlig Overanstrængelse af de aandelige Evner,
der som oftest er begrundet i Forældrenes Lyst
til, at Børnene skulle gjøre sig bemærkede, kjendte
Ingemann intet til. Det første Latin, han lærte
af sin Fader, lærte han ridende Ranke paa dennes
*) Hvem kommer ikke her til al tænke paa det
bekjendte lille anakreontiske Digt. der har en lignende
Situation til Æmne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
