Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns Ungdomsdigtning. — I *ucie Mandix. -jn
spærrede Passagen. Og disse Rædsler gjentoges
de paafølgende Nætter, stadig efter forsterret
Maalestok. Den sidste og skrækkeligste af de
Dage, der fulgte paa Bombardementsnætterne, bar
man Arme, Ben og Indvolde af senderslagne
Mennesker i ’l’ruge; 305 Huse og Gaarde vare
brændte, foruden hvad der var odelagt og
ramponeret ; den store Tømmerplads med hele sit
kostbare Oplag var gaaet op i Flammer, og
Byens Stolthed, Frue Kirkes Taarn, en brændende
Grushob.
Strax da Bombardementet var begyndt, havde
Stormklokken kaldt Livjægere, Borgere og
Studenter til Volden. Kronprinsen havde før sin
Afrejse ved Opslag paa Studiegaarden opfordret
de sidste til at træde ind i sit Livkorps.
Øjeblikkelig havde 600 Studenter meldt sig; ja selv
Mesterlektianere vilde med. — Ogsaa den lille
spinkle Ingemann traskede afsted med den tunge
Musket paa Nakken. En gammel Kjælling
sjokkede forbi ham med et: „Aa Herre Gud, skal
han ogsaa med". Han følte Rødmen stige op i
sine Kinder, og besteg med et stimuleret Mod
Volden, hvor han fik sin Plads anvist # af den
senere saa bekjendte Prof. Sverdrup, der var hans
Kompagnichef. Man maatte jo befrygte, at
Fjenden vilde benytte den almindelige Forvirring til
at løbe Storm. De gifte Livjægere og Borgere,
der havde maattet løbe fra Kone og Bern og
_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
