Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns l’iigdomsdigtning. — Lucie Mandix. 65
er gaaet ud min Herre!" Nu saa han først, at
hans Bolig med de omliggende Bygninger var
brændte ned til Grunden. Om at gaa til Volds
den næste Nat, var der ikke Tale: Disciplinen
var oplest, og hver havde nok med at bjærge sit.
Ingemann maatte være glad, ved at kunne faa
et tarveligt Natteleje i en Kjælder ved Gl. Strand
og den næste Nat i en Rullestue paa det for
Bomberne kun lidet udsatte Kristianshavn. Her
slumrede han, overvældet af Sorg, Modighed og
Gru, ind paa de haarde Rullestene. Pludselig
foer han op ved et Skrig: ttNu faldt Fruekirke!"
Dog Søvnen krævede strax igjen sin Ret.
Trods alt, hvad der var hændet, haabede dog
endnu en Del sangvinske Kjøbenhavnere paa
Sejr, og da Kapitulationen var bleven bekjendt,
var der almindeligt Røre mellem Marinere og
Studenter. Da samlede Chefen for a
Kronprinsens Livkorps", Overhofmarskalk Hauch, de sidste,
talte til dem om Borgeroprørets Rædsler og
appellerede til deres ridderlige Folelser, ved at
betro dem Bevogtningen al den gamle Peymanns
Person, da det hed sig, at Matroserne vilde
storme hans Hotel. Skulde de virkelig ville
udføre dette Forsæt, maatte der lyres skarpt.
Men Ingemann tog ved sig selv den faste
Beslutning at bide Kuglen af Patronen; han vilde
aldrig kunne overtale sig til at fyre skarpt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
