Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns l’iigdomsdigtning. — Lucie Mandix. 91
criil at han de to følgende Aar maatte overtage
en Huslærerpost for at kunne subsistere.
Imidlertid trængte Bekjendte og Frænder ind paa ham,
for at han skulde vælge et Brødstudium.
Theologien, som da nod liden Respekt, og
Præsteembedet, som kun var i ringe Anseelse, søgte
Alle at faa ham fra, skjønt dog dette aabenbart
særlig havde ligget for Ingemann; derimod
opfordrede man ham ivrigt til at betræde den
juridiske Løbebane, eftersom Retsstudiet den Gang
var en vogue. Ingemann siger selv, at han i saa
Henseende liere Aar igjennem har haft en svær
Kamp at bestaa. Den har ogsaa efterladt sig
Spor i hans Forfatterskab. Fra 1809 haves et lille
kuriøst Digt „Bruden", hvori Poesien fremstilles
som en underskjøn Kvinde, mod hvem han drages
af en mægtig Attraa. Men „en Ven, Forstanden,
vor gamle Papa", griber ham i Flugten og
belærer ham om, at af den Kjærlighed kommer der
intet andet end „Hunger og Neldekrone": han
har derfor valgt ham en anden Brud: det er
-en gammel Morlil
med tusendi- Mlwikti og tor som en Sild",
den platteste Pre a Bar malet i hendes Ansigt;
og skjønt hendes Mund er tandløs, er den dog
bestandig „virksom og kjæk". Skjønt hun alt i
sine unge Dage har haft Stær, og hendes Øjne
er rindende, betragter hun dog med begjærlige
Blikke Guldet, hun holder i de krumme Fingre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
